Projektbeskrivelse
Dette projekt bad os om at arbejde med Hesselgaard Glampings hjemmeside og branding. Målet var at integrere deres eventsal i hjemmesiden og forbinde forretningens brand. Vi skulle også lave en indholdsstrategi, social medie indhold, en akademisk rapport og en klient rapport. Projektet blev udført i grupper.
Proces
På kick-off dagen lavede jeg udkast til deadlines sammen med min gruppe for at reducere risiko for stress i længden. Vi udelukkede kvalitativ dataindsamling fra disse deadlines, da den proces var afhængig af mange ting vi ikke kunne kontrollere. Over weekenden begyndte vi forberedende arbejde.

Første mandag i projektperioden lavede vi en projektplan, risikoanalyse, interessentanalyse, gruppekontrakt og planlagde vores første Scrum sprint.
Vores sprint blev hurtigt kaotisk, da der var usikkerhed om, hvad var relevant for vores projekt. Det var først nær slutningen af ugen at vi fik svar på vores spørgsmål og dermed kunne arbejde mere målrettet og sikkert.
Et benspænd, som vi stadig stod med, var at vores målgruppe var svær at få fat i, men vi begyndte alligevel at få arrangeret interviews med medlemmer af den.
Et andet benspænd kom i form af sygdom. Jeg var syg i tre dage under en kritisk del af processen. I den tid kunne jeg ikke lave meget arbejde på projektet ud over noget simpelt datavisualisering.

Mens jeg var syg, fik min gruppe brainstormet et koncept, som jeg blev sat til at renskrive i forberedelse til at mødes med klienten. Inden klient samtalen var der dog midtvejs-pitch.
Midtvejs-pitch og klient samtalen gik begge bedre end vi havde håbet. Vi fik et stort set positivt respons til vores arbejde, med kun nogle få problemer vi skulle arbejde på inden afleveringen.

For at komme godt videre, blev jeg sat til at lave grundlæggende HTML og CSS arbejde på vores hjemmeside, mens andre gruppemedlemmer fokuserede på de resterende opgaver uden for kodning.
Målet var at alle senest skulle skrive deres JavaScript kode færdig en uge inden afleveringen, så vi kunne have tid til at fokusere på rapporterne og vores kode videoer. For at nå i mål med den plan, arbejdede jeg intensivt med HTML og CSS så arbejdet på JavaScript kunne sættes i gang om onsdagen og dermed give tre dage til kodning.

Jeg kom i mål med min egen JavaScript kode ret hurtigt.
Den sidste weekend inden afleveringsfristen gik ud på at gøre hjemmesiden så klar til aflevering som muligt, da min gruppe og jeg havde brug for den resterende tid til at lave rapporterne og det digitale indhold færdigt.
Jeg meldte mig frivilligt til at ordne det, da jeg følte mig tilpas ved at skrive kode og ikke havde andre planer alligevel. For at nå i mål og gøre siden klar til mandagen, sad jeg med hjemmesiden og gjorde alt hvad jeg kunne for at lave en desktop version og for at få HTML koden til at validerer som den skal. Det gav os tid til at fokuserer på vores kode videoer og rapportskrivning om mandagen.
Da vi nåede til rapportskrivning, handlede det mest om at renskrive vores noter og gøre inDesign klart. Der var ikke nogen store udfordringer i den her del af processen. Jeg brugte vores design system til at lave nogle afsnitsformater og masterpages i inDesign og satte vores tekst og billeder derind.

Reflektion
De største udfordringer vi stødte på under projektet var forvirring og sygdom. Der var meget forvirring om, hvordan vi skulle håndtere ting baseret på feedback fra tidligere projekter. Jeg tror ikke forvirring kan undgås helt, men vi burde have taget fat om det tidligere, da vi mistede meget arbejdstid på det.
Sygdom er sværere at styre. Den eneste måde at håndtere det som jeg kan komme på, er at man starter med lavere ambitioner, hvis der er høj risiko for sygdom, hvilket der ofte er i starten af vinteren.
Andre udfordringer i projektet er ikke noget man kan forarbejde meget. Den manglende kontakt til målgruppen for eksempel. Vi brugte den tid vi kunne på at få kontakt, men der var mange der ikke havde tid eller lyst til at blive interviewet. Derfor endte vi med et ukomplet datasæt. Det eneste man måske kunne gøre, var at ringe rundt endnu tidligere i processen, selv om det risikere at man få interviews uden at vide hvilket spørgsmål der burde stilles.