Studiemakker På Tværs

Kick-off

Til kick-off blev vi sat omkring borde med vores studiemakkere på tværs. Der var ikke fuldt fremmøde, men der var stadig nogle store grupper.

I løbet af kick-off, blev vi sat i gang med forskellige aktiviteter, med henblik på at bryde isen mellem os. Den første var at lave en mindmap ud fra vores eget navn og bruge den til at introducere os selv til vores gruppe.

En anden aktivitet, var at udvikle et fiktivt land. Vi lavede Drukmark, et land hvor alle skulle være fulde hele tiden.

Vi blev også sat til at konkurrere i at lave tårn ud af foldet papir, hvilket var en kaotisk men underholdende oplevelse. Min gruppes tårn var ikke tæt på det højeste, men vi havde en sjov oplevelse med at lave det.

En vigtig del af kick-off var introduktionen af vores valgfagsprojekter. Som frontend studerende skulle jeg lave en discord bot.

Projekt 1 Møde og Pitch

Jeg var fraværende ved dette møde, da de tog sted, mens jeg var i gang med BiP.

Beerbox Hygge

Fredag d. 20/3 skulle vi mødes i Beerbox for at bruge lidt tid sammen. Der var desværre en del aflysninger på dagen, men resten af os mødtes alligevel. Der brugte vi omkring en halvanden time på at snakke sammen og spille kort med hinanden. Jeg var ikke ret heldig med de kort jeg trak, men jeg klarede mig alligevel ikke helt dårligt.

Projekt 2 Møde

Vores møde om første semesterets andet projekt var interessant. De tilstedeværende studerende fortalte om deres projekter, der allerede havde ideer med stærkt gennemtænkte identiteter. Jeg gav dog et dårligt indtryk, da jeg snakkede for meget selv og ikke gav nok rum til andre. Dette var specielt dårligt, da jeg misforstod nogle af spørgsmålene, der blev stillet. Det må jeg arbejde på.

Studiemakker På Tværs Projekt

Som en del af forløbet skulle jeg lave en Discord bot. Jeg spurgte min studiemakker gruppe om hvad de kunne tænke sig, jeg lavede. Der blev foreslået en bot som kunne give en kode udfordring, hvilket jeg så gik i gang med.

Processen var egentlig bare at følge Discords officielle instruktioner. Jeg brugte kopierede den officielle template bot, skrev et array af kode udfordringer med en kommando der ville få botten til at poste en tilfældig udfordring, oprettede en bot på Discords developer platform og installerede ngrok for at kunne hoste min bot.

Projekt 3 Møde

Til mødet om første semesterets eksamensprojekt, var der mange spørgsmål. Os tredje semester studerende blev spurgt ind til kode, krav for projektet, afleveringsmetode og jobsikkerhed for uddannelsen. Vi gjorde alle vores bedste for at svare på de spørgsmål vi kunne, selv om spørgsmål om jobsikkerhed ikke nødvendigvis har de mest optimistiske svar.

Storms Pakhus Møde

Vi holdt et møde på Storms Pakhus om onsdagen inden Kristi Himmelfart. Der var meget lavt fremmøde og snakken var primært hygge, men der blev også snakket lidt om projekter. Mødet var kort.

Refleksion

Jeg bliver ofte for ivrig til møder hvor jeg tror jeg kan hjælpe og det ender med at have den modsatte effekt. Jeg skal blive bedre til at holde mig i ro og bare høre efter indtil jeg er sikker på hvad jeg bør sige.