
Projektbeskrivelse
Projektet handlede om at skabe et koncept til en installation ud fra en klient. Klienten til projektet var Økolariet. Vi fik valget mellem tre forskellige emner, som vi kunne arbejde ud fra.
Min gruppe valgte det tredje emne; at skabe en installation der kunne hjælpe med at formidle den Grønne Trepart til Økolariets gæster.
Projektet havde krav på fire produkter:
- Tre koncepter med lo-fi prototyper der præsenteres til midtvejspitch
- En akademisk rapport på max 14.400 anslag
- En flyer
- En udstilling der inkludere en A3-plakat, en video, en hi-fi prototype, og mindst 10 kopier af gruppens flyer
Proces
Der var problemer inden projektet startede, da jeg ikke havde fundet en gruppe hurtigt nok. Hvis underviseren ikke havde taget hånd om situationen, ville et par studerende og jeg have været i en underbemandede gruppe.

Dagen efter kickoff, tog klassen til Økolariet, for at se hvad for en slags sted, vi skulle designe installationer til.
Vi blev vist rundt ved de udstillinger, som Økolariet gerne ville have at vi arbejdede med. Vi fik derefter god tid til at udforske stedet selv.
Turen hjalp os med at forme en meget stærkere forståelse af Økolariet og gav os mulighed for at se hvilke målgrupper var tilstede.
I løbet af den følgende weekend blev alle i gruppen sat til at undersøge hvad den Grønne Trepart er, og komme på ideer der kunne medbringes til brainstorm om mandagen.
Brainstormen blev en rodet proces, men vi kom eventuelt from til tre ideer som vi kunne videreudvikle. Dog blev vi snart efter gjort opmærksomme på, at vi havde sprunget frem i processen. Vi havde været så fokuseret på den Grønne Trepart, at vi ikke fik samlet information om vores målgruppe.
Problemerne blev kun større af midtvejspitch, hvor vi blev fortalt at vi ikke tænkte stort og innovativt nok. Gruppens proces blev meget langsom i en periode derefter, da motivationen var lav og frustrationen var høj. Der blev lavet noget dataindsamling, men ikke meget andet.
Processen fik fart på igen, da gruppen havde indsamlet data og videreudviklet flere ideer til et samlet koncept.
Arbejdet blev derefter opdelt til forskellige opgaver og opgaverne blev delt mellem gruppemedlemmerne.

Jeg blev sat til at arbejde på gruppens video. Dette arbejde var meget selvstændigt, men jeg holdte stadig kontakt med gruppen, da jeg gerne ville sikre, at videoen levede op til forventning og at jeg ikke overså noget vigtigt.
Videoen indeholdte animationer lavet med Adobe Photoshop og After Effects. Disse animationer gjorde brug af rigtige billeder og blev brugt sammen med videoklip af vores prototype for at skabe interesse for vores koncept. Videoen havde derefter en mere teknisk forklaring af konceptet.
Da videoen var færdig, hjalp jeg resten af gruppen med at færdiggøre vores akademiske rapport, da afleveringsfristen nærmede sig. Vi fik den afleveret til tiden, men måtte ofrer kvalitet for at nå det.

Så snart vi havde afleveret, blev forberedelsen til udstillingen sat i gang.
Vi lavede en kasse med billeder af, hvad skærmene på væggene ville vise i en fulført version af konceptet.
Der blev købt blomsterfrø ind, som blev lagt i hjemmelavede frøposer.
Da vores koncept kunne være svært at forstå uden hjælpemidler, designede vi mange plakater der kunne hjælpe med forklaring af konceptet.
Vi lavede også et billede af et bladløst træ og en stak papir-blade med plads til at skrive navn, alder, og point på.
Til udstillingen gik projektet næsten glat. Besøgende elskede at de kunne spille og skrive deres point ned, da det gav dem en måde at konkurrere med hinanden. Vores projekt fik også ros for ideen med at uddele blomsterfrø til spillerne, da det ville opmuntre børn til at fortælle deres forældre om oplevelsen.
Vi oplevede kun få problemer. Det første problem var et stykke elektronik der ikke blev opladet i tide. Det andet problem var, at prototypen ikke altid kunne følge med når folk trykkede på skærmen hurtigt. Dette gav nogle spillere et lavere antal point, end de skulle have haft.
Reflektion
Processen er vigtig. Dette projekt var fyldt med problemer der stammede fra en dårlig proces. Vi var ivrige og sprang for hurtigt frem uden at have samlet viden eller lavet grundige planer. Dette skabte en form for domino-effekt, hvor dataindsamling og planlægning blev sværere pga. det præs gruppen mærkede.
Dog fik jeg også en positiv erfaring ud af projektet. Vores endelige resultat blev rost. Vi lavede et godt produkt på trods af vores problemer. Det her projekt har lært mig, hvor vigtigt dataindsamling og planlægning er, men det har også lært mig, at et projekt ikke er håbløst, bare fordi det starter dårligt.