Projektbeskrivelse
I dette projekt var vi delt ind i grupper der skulle lave stopmotion kortfilm baseret på to sedler. På den ene seddel stod der noget som den der skrev hader, mens der på den anden seddel stod noget som skriveren elskede.
Min gruppe bestod af Mikkel Hyrup Johansen, Lotte Nielsen, Dicte Agerskov Tengs, Daniel Mansour, og mig.
Vi trak emnerne “hader opvask” og “elsker serier”.
Proces
Som det første havde vi et møde, hvor vi begyndte at brainstorme ideer. Vi kom hurtigt frem til ideen om en børste der er så absorberede af en serie, at den ikke opdager hvor meget opvasken vokser i baggrunden.
Vi begyndte derefter at lave nogle tegninger for at illustrere vores ideer. Når alle var med på hvad vi ville lave, begyndte vi at bygge vores filmset og hovedperson.
Vi lavede hovedpersonen ved at lime øjne på en børste og bruge modellervoks til at skabe ansigtsudtryk. Vi byggede et filmset i en papkasse, hvor vi satte billeder og tegninger fast på væggene med tape og lim.
Vi bruge pap og karton til at lave en sofa og et køkkenbord. Bag køkkenbordet lage vi en plade oven på et papkrus, så vi kunne skabe illusionen at der lå opvask på køkkenbordet. Vi lavede beskidte tallerkener, skåle, og kopper ud af modellervoks.
Vi lavede derefter et storyboard og begyndte at optage. Optagelserne blev lavet med appen Stop Motion Studio.
Til sidst blev det redigeret på en computer, hvor optagelserne blev sat sammen og der blev tilføjet stemmer og lydeffekter.
Refleksion
Selv om projektet var en god oplevelse, var der mange problemer, som vi kunne have undgået. De fleste af problemerne kom fra manglende planlægning.
Først og fremmest skulle vi have lavet vores storyboard meget tidligere og stået fast på det. Selv da vi var ved at optage, brugte vi stadig tid på at finde ud af hvordan tingene skulle gøres.
Vi fik ikke fordelt opgaver ordentligt, hvilket gjorde at der ofte var en eller flere i gruppen der ikke vidste hvad de skulle lave. I samme dur, så skulle vi have koordineret pauser bedre, så der ikke var perioder, hvor vi hele tiden manglede et gruppemedlem.
Et af de største udfordringer var tid. Vi brugte mere tid på nogle dele af processen end vi nok burde. I fremtiden kan dette nok undgås ved at lægge en fast tidsplan i starten.
Den største udfordring kom da det virkede som om at vi havde mistet filerne fra optagelsen. Dette kunne være undgået ved at dele filer inden folk tog hjem. Kommunikation var også svært efter folk tog hjem, så vi burde nok have aftalt, hvornår vi skulle holde kontakt med hinanden.
Personligt kunne jeg godt have været mere produktiv da stresset ramte. Hvis det ikke var for to andre gruppemedlemmer der tog initiativ, havde projektet faldt sammen om ørene på os.